Tanker om at bede om hjælp mod stress

Jeg tænker egentlig, at det at bede om hjælp til sin stress, er en kæmpe stor styrke. Stressede mennesker der rækker hånden ud, er et tegn på sundhed, livsvilje og ønsket om at være et helt menneske. For at være stresset er et tegn på overbelastning.

Overbelastningen både skyldes og giver et for højt niveau af stresshormoner i kroppen. Derfor vil stressramte ikke bare opleve stress udefra men også indefra. At bede om hjælp i disse tilstande er et tegn på at man vil livet. At man vil noget andet. At noget i en – bevidst eller ubevidst – har fået nok at kæmpe eller flygte eller lukke ned. Alle tre tilstande er nemlig overlevelsestilstande.

Så når vi har fået nok af blot at overleve og gerne vil leve, sådan rigtigt, så rækker vi hånden ud. For vi trives ikke i en konstant overlevelsestilstand. Der overforbruger vi nemlig livsenergien, udsætter vigtige kropslige funktioner herunder elementære handlinger som fordøjelse og cellereparation, og vigtigst af alt føler vi os ikke hjemme eller måske endda en smule ude af os selv.

Hvad vil det sige at ville mere end blot at overleve? Når vi er i en overlevelsestilstand (som stress er et udtryk for), så er vi i sagens natur på vej væk. Vi skal væk fra en direkte eller indirekte trussel. Og vores høje niveau af stresshormoner vil være en indirekte trussel. For den tilstand vil overbevise os om at vi hele tiden skal kæmpe, flygte eller lukke ned. Men det sker uden vi tænker over det. Det efterlader os i en tilstand af, at der er noget der ikke er helt okay, noget der mangler eller ikke at være helt tilstede.

Det kan udmønte sig i alle mulige scenarier, som at føle sig lidt ved siden af livet, ikke at kunne slappe af, søvnløshed, konstant opspændthed som giver muskelspændinger der lige forsvinder lidt med noget massage, men hurtigt er tilbage igen, kronisk forstoppelse, angst, følelsen af hele tiden at skulle gøre noget, svimmelhed og meget meget mere. Så alt i kroppen er på en måde aktiv i denne overlevelsestilstand og er egentlig bare igang med at hjælpe os væk. Vi er hele tiden igang med at overleve. Og ikke blot leve.

Så at ville mere end blot at overleve, er et udtryk for vores medfødte evne til sikre os de mest optimale livsvilkår. 

Er det en svaghed ikke at kunne klare sin stress selv? Nej. For stressen vil på et tidspunkt både blive en ydre og indre tilstand, idet at hele vores krop er i overflod af stresshormoner. Derfor kan det være direkte umuligt at gøre det rigtige for at blive stressfri. Det vil mange stressramte stifte bekendtskab med før eller siden. Man vil føle at stressen på en måde kommer til at ligge i dvale, for så at springe frem i tide og utide. Man har måske følt at “det går bedre, og jeg ikke føler mig stresset mere på den der måde.” Men så bliver man alligevel hurtig træt, føler at det hele bliver for meget, at man hurtigere mister overblikket, oplever spændinger i kroppen, “at der ikke skal så meget til”.

Jeg ville ønske at jeg selv havde bedt om hjælp lidt før, da jeg selv var ramt. Og så var der også lige det med, at jeg også ville ønske jeg havde mødt den rigtige hjælp, og ikke skulle gå alle de omveje jeg gik. I dag er jeg super glad for nu at kunne hjælpe andre stressramte. Vi får sikkert alle sammen brug får hjælp på et tidspunkt i livet. 

Kender du de tre søjler i stressbehandlingen?

Hvis din stressrehabilitering skal lykkes, er det vigtigt at den står på tre søjler:

  • Viden
  • Terapi
  • Adfærd

Rigtig mange er ikke klar over dette, og kommer måske kun til at stå på én søjle, eller to. Det giver desværre rigtig stor risiko for, at stressbehandlingen enten ikke lykkedes, tager meget lang tid eller at, der kommer hurtige tilbagefald af stress. 

Herunder vil jeg forklare de tre søjlers indhold. 

Viden

Viden er simpelthen viden om hvad stress er, hvad der er sket i dit nervesystem og hvordan du får rehabiliteret din stresstilstand. 

Det deler jeg op i viden på tre planer:

  • din indre stresstilstand
  • dig i samklang med omgivelserne
  • omgivelsernes påvirkning

Din indre stresstilstand er vigtig at få klarlagt og forstået, for at du ved hvad der lige nu sker i dit nervesystem og hvorfor det er vigtigt at rehabilitere.

Dig i samklang med omgivelserne kan synligere hvordan dine omgivelser kan påvirke og aktivere dit nervesystem, men også hvor og hvordan du måske bliver unødigt aktiveret.

Omgivelsernes påvirkning er vigtigt, fordi man også er nød til at forholde sig til om man i har befundet sig i usunde miljøer. Man kan nemlig ikke forvente at komme sig over stress, hvis man går direkte tilbage i det usunde miljø. Arbejde, som privat. 

Terapi

Terapien er vigtigt fordi det er her man opnår evnen til at skifte tilstande i nervesystemet, forløse ophobet stress og traumer, samt får nye, bevidste som ubevidste handlemåder indlært i krop og nervesystem. Jeg anvender psykoterapi med afsæt i primært Somatic Experiencing og andre kropsligt forankrede psykoterapeutiske tilgange.

Hvor den første søjle Viden er en mental praksis, så er Terapi en kropslig sansende praksis. Det betyder at man gennem terapien lærer sin krop og nervesystem at kende indefra. Sansning eller kropsfornemmele er derfor afgørende. Hvordan reagerer mit nervesystem egentlig på at gå ind på mit arbejde? Hvilke signaler giver min krop lige før jeg bliver overvældet? Hvordan føles min angst hvis jeg gør sådan? 

Jo større sikkerhed vi føler i egen krop, des lettere bliver det at rehabilitere stress. Omvendt ved vi også fra videnskaben at, stress giver større usikkerhed i krop og nervesystem. Så at genetablere en grundlæggende kropslig sikkerhed er afgørende. Da vi nu også ved at kroppen påvirker tankerne – og ikke omvendt – vil negative tanker og tankemylder følge de forandringer der skabes i kroppen. Og med tiden vil de blive mindre påtrængende og lettere at håndtere. 

Adfærd

Adfærd er en rammesætning af dit liv i din rehabiliteringsperiode. Hvordan understøtter du bedst rehabilitering i døgnets 24 timer. Hvad er godt at foretage sig og hvad bør man sortere fra. I hvor lang tid skal denne rehabilitering foregår, og hvordan planlægges transitionen fra rehabilitering til normal hverdag igen? Der kan være tale om planer, skemaer, tidsrammer og andet. En rehabilitering kan involvere en sygemelding, men behøves ikke at gøre det. Det er dit nervesystems tilstand der afgør det. 

Adfærd kan også være små kropslige øvelser, som kan være gode at foretage i løbet af dagen. Bestemte bevægelser med arme og ben. Brug af fx bolde eller andre genstande. Gående meditationer, eller kropssansninger med afsæt i mentale tilstande. 

Kilder:

De Tre Søjler er tilvejebragt på baggrund af min egen erfaring, og på baggrund af følgende litteratur m.m.

Levine, P.A. (2012), Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære.

Levine, P.A. (2017), Traume og hukommelse – en praktisk vejledning i at forstå og arbejde med traumatiske erindringer – hjerne og krop i en søgen efter den levende fortid.

Matzau, M., (2009), Stresscoaching – coaching i grænselandet.

Nhất Hạnh, T. (1975) The Miracle of Mindfulness.

Prætorius, N.U. (2007), Stress – Det moderne traume.

Sigel, D., (2016), Mindsight.

Van der Kolk , B. (2019) , Kroppen holder regnskab.

Weeke, U.R., (2018), At danse med nervesystemet.