“Kan overskriften ikke være: YOGA FJERNER STRESS ?” Mig: “NEJ ! Det får du mig aldrig til at skrive !!!!”

… Stilhed … Jeg nægter simpelthen at fodre denne forsimplede tilgang til stress, forebyggelse som behandling. Også selvom det er en god salgssætning. Og også selvom jeg selv er yogalærer.

Det er ganske enkelt en farlig forsimpling er virkeligheden. Det ville være ligesom at skrive at YOGA VIRKER MOD KRÆFT.

For hvis du ryger to pakker smøger og drikker 1/2 flaske rødvin hver dag, propper dig med hårdt stegt oksekød og desuden sover meget få timer, ja så siger det næsten sig selv at yoga i den situation hverken kan mindske risikoen for kræft, ej heller kurere den. (Eksemplet er skrevet på baggrund af den epidemiologiske forskning, der er lavet om forekomsten af kræft, og ikke for at tale ned om nogens livsstil.)

Og ligeså er det med stress. Hvis du vedbliver at befinde dig i et miljø, som man nu ved belaster et ellers sundt nervesystem, ikke foretager dig de rette afstressende handlinger, hviler for lidt og belaster dig for meget, ja så er det som eksemplet ovenfor. Det svarer med andre ord til en ekstrem usund livsstil, og det kan yoga ikke rette op på.

Det farlige i den ovenstående forsimplnigen, er derfor at det kan skabe en forståelse af at man kan fortsætte som før, og dermed slippe for stressen eller komme af med stressen.

Men jeg siger ikke at yoga ikke kan hjælpe mod stress. Yoga bør dog ikke stå alene. Hvis vi skal bruge eksemplet ovenfor, så kræver en livsstilsændring at du får viden om HVAD det er der skal ændres, HVORFOR det skal ændres, hvad du bør spise eller gøre i stedet og hvordan du retter op på følgerne fra den usunde livsstil.

Dermed ikke sagt at stress handler om at der skal ændres noget i den stressramte. Oftest er der nemlig tale om at der skal ændres noget i det miljø den stressramte befinder sig i. Der er med andre ord ikke noget galt med personen, men med det personen udsættes for. Det er et komplekst område i sig selv, og derfor kræver det ofte professionel hjælp at gennemskue dynamikker og psykologiske konsekvenser af fx arbejdsmiljø eller private omstændigheder. Det er her kilden til stress skal findes, og ikke som en fejl i personen selv.

Jeg skriver som jeg gør på baggrund af min viden om traumeheling og som stresscoach. Og så min personlige erfaring. Faktisk vil jeg tilskrive forsimplede udlægninger af stressforebyggelse, som årsagen til at jeg selv blev SÅ alvorlig ramt af stress, som jeg gjorde. Jeg havde nemlig selv læst mig til – utallige steder – at bl.a. meditation, sund kost og motion “er godt mod stress”. Da jeg på daværende tidpunkt havde haft en daglig meditationspraksis i mere end 12 år, spiste ret sundt og grønt, kom jeg til den slutning at jeg blot skulle intensivere min spinning i fitnesscenteret. Så skulle den fornemmelse af stress nok snart forsvinde.

Og så fortsatte jeg ellers bare med at drøne derudaf. Samme umenneskelige arbejdspres og fremmedgørende forhold for mit arbejdes udførsel. Fornægtelse af alle tegn på overbelastning og motion og meditation i stedet for at slappe af. Men jeg handlede jo bare efter den information jeg havde fået om stress. Desværre den forkerte. Men jeg vidste ikke bedre.

Og SÅ faldt jeg med et brag! Og det skulle tage mig flere år blot at nærme mig en normal hverdag hvor jeg igen føler mig som et normalt, velfungerende menneske.

Jamen, tænker du nok, hvad er det så med den yoga? Og hvorfor er det, at netop jeg også har yogaforløb og workshops til stressramte? Det er fordi at yoga ER godt. Men det er ikke et vidundermiddel. Og min erfaring er at det skal gives på den rigtige måde og i rette doser, det skal serveres så man undgår de mange faldgruber der er i yogaverdenen OG det kan ikke stå alene i behandlingen af stress. Og nogle gange så er yoga overhovedet ikke godt, og bør derfor undgåes.

Men yoga kan også give noget, som først opnåes efter langvarige terapeutiske forløb. Yoga kan tilbyde en genetablering til de dele af hjernen, som er alt afgørende når man taler om rehabilitering fra stress og traumer. Yoga kan også give fornemmelsen af kropslig velvære, som påvirker vores måde at være i verden. En fornemmelse af generel tryghed og sikkerhed er nemlig et andet nødvendigt fundament i rehabilitering fra stress og traume.

Derfor har jeg selv lavet yogaforløb der bygger på min viden om traumeheling, om rehabilitering af et overbelastet nervesystem og om stress. Og hvor jeg inddrager helt specielle øvelser og desuden krydret med viden om stress, stressfremkaldende faktorer og nødvendige rehabiliterende tiltag. Er man hårdt ramt af stress, vil jeg desuden opfordre til at man får personlige konsultationer hos mig, at man får en diagnostisk vurdering af stressen, får en prognostisk plan og støttes optimalt i sin rehabiliteringsprocess.

Og når alt det så er sagt, så skylder jeg at sige at yoga er fantastisk. I hvert fald for mig. Og der går ikke én dag hvor jeg ikke laver yoga. Men hvis hele verden ramler om mig, så bliver jeg skisme da også og stadigvæk stresset ! Og så tager jeg den derfra, men det bliver helt sikkert langt bedre end sidste gang.

I min podcast ‘Samtaler om Stress’ kan du få mere viden om stress, om skadelige arbejdsforhold og om menneskelige erfaringer med at opdage og rehabilitere fra stress. Podcasten findes HER.

1.-8. marts organiserer jeg et nænsomt, nærende og livgivende yogaretreat på Cypern. Der er stadig ledige pladser. Læs mere HER.

Gør det her og bliv aldrig mere stresset igen. NOT !

Kender du det med, at du har læst jeg ved ikke hvor mange artikler, bøger, pjecer og spalter i damebladene om hvordan man undgår eller håndterer stress? Måske har du endda efterkommet 70-80 % af rådene. Noget med kost, motion, natur og noget med meditation. Og har det virket?

Problemet med denne tilgang er flere ting. Et er at hele ansvaret lægges på individet. Vi skal hver især gøre alle disse ting, og så kan vi undgå stress. Hvis vi så bliver stressede alligevel, så er det vores egen skyld. Når individet tillægges hele skylden for stress, så fjernes ansvaret fra mange af de ydre omstændigheder der i denne tid forvolder så meget stress. Et samfund der kræver meget af os, forventningspress på vores personlige præsteren og ikke mindst et arbejdsliv, der for rigtig mange faggrupper er blevet besparet, presset og effektiviseret i sådan en grad, at mange føler at de ikke kan stå inde for det arbejde de udfører.

Et andet problem er at vi med denne tilgang til stress, ikke helt har forstået hvad stress handler om. Stress er ikke bare hjernens uhensigtsmæssige handlemønster. Stress er en reaktion fra både hjerne OG krop, hvis vi absolut skal skille de to ad. Rent faktisk er det én enhed. Stress er en neurobiologisk mekanisme i vores kropslige system. Vores kropslige system, som indeholder både hjerne og krop, er meget smart og vil for enhver pris forsøge at holde os i live. Derfor er vi indrettet med et system der kan aktivere tilstanden STRESS. Det er med til at holde os i live.

Desværre er denne aktivering i vores nervesystem ikke sund over længere tid. Men det ved vores kropslige system også. Så hvis vi ikke selv – med vores tænkende del af hjernen – stopper op og holder op med at udsætte vores organisme for ting der kan stresse og aktivere vores stresstilstand, så vil kroppen tage over, og på en eller anden måde sætte en stopper for os. Nogle går simpelthen ned med stress, som det hedder. Andre bliver alvorligt syge. Nogle udvikler kronisk invaliderende tilstande. Og andre igen blivet plaget af psykiske lidelser, som desværre har den virkning af stressen igen personliggøres.

Min pointe med dette er, at vi skal forstå at stress er neurobiologi. Stress er en naturlig reaktion. Stress er noget vi bliver syge af i længden. Stress er ikke noget vi kan eller skal tænke os ud af. Stress er simpelthen noget vi ikke bør have eller være i længere tid af gangen.

Og det leder mig hen til min sidste pointe og problematik ved hele tiden at servere en masse råd til hvordan man undgår stress. Vi gør nemlig på den måde stress, til noget vi skal tænke og handle os ud af. Stress kræver i sagens natur ‘ikke-handling’. Stress kan også beskrives som en aktivering af vores nervesystem (autonome nervesystem). Forstår vi stress på den måde, forstår vi også at vi bliver nødt til at – så at sige – “deaktivere” denne aktivering.

Aktivering opstår oftest grundet meget høje krav, umulige krav og for intense aktiviteter over længere tid. Derfor kan man ikke vedblive i en udsættelse for disse krav og samtidig blive fri af stress. Man skal altså skånes. Man skal forholde sig i ro. Man skal ikke gøre en masse, for at blive stress fri. Man skal gøre MINDRE. Det er bl.a. en af årsagerne til at det kan være afgørende at få den rette støtte og rådgivning, når man er ramt af stress. Ro og hvile vil nemlig føles som det mest unaturlige for et stresset system. Men det er også det mest virkningsfulde og det eneste der i sidste ende hjælper.

Og så er livet jo også sådan indrettet at vi for tid til anden vil møde situationer der kan få os til at føle os stressede. Vi får pludselig for mange opgaver på arbejdet. En af vores nærmeste bliver alvorligt syge. Eller “det hele ramler over os på én gang”. Det er i mere eller mindre grad en naturlig del af livet. I disse situationer ville det være usundt hvis vi ikke føler os stressede. Stressen skal nemlig få os til at stoppe op. Tage den med ro. Lukke ned for andre opgaver og aktiviteter i perioder, der kræver mere af os.

At tro at vi med en række gode råd skal overdøve eller regulere stresssignalerne, som en anden jægersoldat, er en forkert og usund måde at administrere sit liv på. For selv jægersoldater kan bryde sammen og få nok. Og hvad gør man så? Derfor er det langt sundere at forstå at stress er noget der skal stoppes, eller et tegn på at noget andet skal stoppes, før at vi bliver så stressede at vi bliver syge af det. For én ting er sikkert, er du først dér hvor du for alvor føler dig stresset, så er du allerede langt ude over den periode hvor stress er naturlig, og din krop er allerede begyndt at sende signaler om at det er tid til at stoppe op. Du er altså i en hvis forstand allerede blevet syg af stress.

Stress sidder altid i kroppen, som i ALTID !

Forleden dag spiste jeg frokost med en person jeg holder meget af. På et tidpunkt i vores samtale, hvor vi kom vidt omkring, sagde han følgende:

“Ja…stressen har jo nok på en eller anden måde sat sig i min krop.”

Jeg gik i stå… Sagde han virkelig det? Langsomt kiggede jeg op fra min frokost, bed mig selv i tungen for ikke at lyde belærende, og måtte så fortælle ham sandheden om stress, nemlig at den altid sidder i kroppen. Som i ALTID.

Og mens jeg forklarede gik det op for mig at den gængse forestilling blandt “almindelig” mennesker stadig er at stress er noget der sker i vores hovede. Og i denne sammenhæng også at det er de sårbare og sensitive personer, der bliver stressede. Dem der ikke er robuste. (Ja, det der stod i dit stillingsopslag at du skulle være ! … og så er du jo selv uden om at du blev stresset. Ikke !) Og næste skridt er så at vi skammer os og bliver flove hvis vi så endelig rammes af stress. Derfor undertrykker vi stresssignalerne så meget og så lang tid som muligt. Og hvis vi skulle blive så uheldige at blive sygemeldte med stress, så leger vi for alt i verden at det bare er en helt almindelig hverdag og gør alle de helt almindelig ting. Som fitness. Familiesammenkomster. Løbeture. Afholde arrangementer i foreningen. Bage kage. Deltagelse i arbejdsweekender. Hovedrengøring. Omplantning af haven. Måske lede efter et nyt arbejde. Osv. Osv.… For vi er ikke svage, sensitive eller syge i hovedet, vel !!!

Stop lige en halv. Vi starter lige HELT forfra. STRESS SIDDER I KROPPEN ! Og stress er en helt naturlig, nødvendig og SUND virkning af en stor eller pludselig belastning. Lad os fx sige at du står og venter på bussen, og pludselig ser du et lille barn sætte i løb ud på vejen efter en bold. Men du ser også en bil komme med god fart, mod barnet og bolden. Hvad sker der? Din krop reagerer helt af sig selv, og før du ved af det står du på det modsatte fortorv med barn og bold i armene og ser bilen suse forbi. Nu kan du slet ikke mærker de rygsmerter du havde før og du havde også helt glemt at du havde en fod der var forstuvet. Dit hjerte hamrer og du lægger mærker til at de øjne er spærret op. Inde under din hud er der lige sket en næsten mirakuløst biologisk skifte i hele din krop. Dit nervesystem er af sig selv skiftet fra at være i en en rolig tilstand (parasympaticus) til en aktiveret tilstand (sympaticus). Skiftet i nervesystemet medfører bl.a. at kroppen helt af sig selv laver en “opgaveprioritering” fx af hvor blodet skal løbe til, hvordan lungerne skal opføre sig, hvor hurtigt hjertet skal slå, hvordan øjnene skal se, hvordan dine organer skal opføre sig, hvordan dine muskler skal spænde og afslappe og hvordan huden skal være og føles. Der sker helt af sig selv. Derudover medfører det en kaskade af øjeblikkelige hormonelle forandringer bl.a. på baggrund af udskillelse af store mængder adrenalin og kortisol. Det er stresshormoner, som har til formål at få dig til at yde dit ypperste, med stor fokus, kraft og udholdenhed.

Nu sker der det at du får afleveret barnet trygt til sine forældre, din bus kommer og snart sidder du helt stile i bussen og kigger ud ad vinduet. Men du er langt fra rolig. Dit hjerte hamrer stadig, din vejtrækning er både dyb og hurtig. Du føler dig årvågen og på en måde kniv skarp. Hverken rolig eller afslappet på den døsige måde. … Lad os nu forestille os 2 mulige scenarier. Lidt ligesom de seje børnebøger man læste da man var barn:

  1. Den lange bustur:

Du er så heldig at du skal køre i bus i lang tid. Du skal ud på landet og besøge din bedstemor. Og ved næste stoppested stiger din søster på bussen, for I skal afsted sammen. Hun lægger mærker til at dine hænder ryster og du fortæller hvorfor. At du var blevet nødt til at løbe ud foran en bil og redde et lille barn. Din søster giver dig et knus og siger at det var godt at der ikke skete hverken dig eller barnet noget. Og lige på det tidspunkt går det rigtig op for dig at du netop har reddet et barns liv. Og at I begge har det godt. Der kommer en dyb indånding fra dig og uden du rigtig forstår hvorfor, kommer du til at græde med hovedet på din søsters skulder. Det er egentlig meget rart og efterfølgende ryster dine hænder ikke mere. Efterhånden som I kommer længere ud på landet falder du endnu mere til ro, bliver næsten søvnig. Dit hjerte slår ikke mere hurtigt og vejrtrækningen er normal. Snart drejer I om hjørner på steder der minder dig om barndommen, fuglefløjt trænger ind gennem larmen ved stoppestederne og pludselig føles alting trygt og sikkert. Du bliver helt rørt. Livet er både sårbart, forunderligt og smukt. Din søster og dig får nogle rigtig gode timer i selskab med din bedstemor, det hele føles rart og trygt. Og når I skal hjem igen føles episoden med barnet og bilen langt væk, og du falder i søvn med en behagelig fornemmelse af at have haft en smuk og meningsfuld dag.

  1. Direkte til møde:

Du var faktisk allerde lidt forsinket og det planlagte møde på arbejdet starter snart. Der er kø ind gennem byen, og du beslutter dig for at skrive en mail til din kollega for at informere om din eventuelle forsinkelse. Da du åbner mailen ser du at dine kollegaer har mailet sammen omkring mødet. Udkastet er blevet ændret. Du bliver nødt til at orientere dig om ændringerne. Du skal også skrive at du er forsinket. Det er et meget vigtigt møde. Dine hænder ryster mens du læser de ændringerne som kollegaerne har lavet. Det ser ikke godt ud at komme for sent, tænker du, og så med rystende hænder og uforberedt. Det er pludselig svært at trække vejret. Din hals har snøret sig sammen. For sent ankommer du til mødet. Løber ind. Du føler dig stadig kniv skarp i hovedet, dog med lette spændinger i skulderen. Men så begynder de vigtige samtaler, og snart mærker du ikke rigtig din krop. Du er bare kun i dine tanker og de kører lyn hurtigt. Og sådan fortsætter dagen, og aftenen. Alt på højeste blus. Du fortæller gerne morgenens historie. Ja, det ryger nærmest ud af dig og du har svært ved at holde op med at tale. Det kører bare. Men det fortsætter også lang tid efter du er gået i seng, faktisk det meste af natten. Og når du endelig skal op igen næste morgen er tankerne ikke så kniv skarpe mere. Og da du skal med bussen igen, giver det et sæt i dig hver gang du ser et lille barn på fortorvet.

De to forskellige scenarier indeholder mange symbolikker og betydninger. Overordnet kan man sige at i scenarie 1 får nervesystemet lov til at vende tilbage til den afslappende tilstand, og dermed får din krop også mulighed for at udskille alle stresshormonerne og vende tilbage til normal-tilstanden. Det er meget vigtigt for vores velbefindende, da vores sundhed beror på at vi har et nervesystem og en hormon-balance der er i en normal tilstand det meste af tiden. Ellers vil det gå ud over vores evne til at heale sygdomme fx kroppens evne til at slå kræftceller ihjel – som er en helt naturlig funktion i kroppen, men som dæmpes under stress. Det kan også resultere i fx kronisk forhøjet blodtryk og kolesteroltal, og over længere tid også resultere i sukkersyge, hukommelsesbesvær, kroniske søvnproblemer, stofskifte lidelser, vægtøgning, kronisk betændelstilstande, allergier og udefinerbare smerter m.m.

I scenarie 2 forsætter dit nervesystem med at være aktiveret. Kroppen bliver ved med at udskille stresshormoner. Efter blot kort tid begynder kroppen at mærke de modsatte effekter af de gevinster stress-hormonerne giver på den korte bane. Søvnproblemer, kort lunte, dårlig hukommelse. På et tidspunkt vil vores indre biologiske tilstand prøve at “overbevise” os om at vi ikke “bare kan slappe af”, at vi ikke “bare kan lave ingen ting” eller at det ligefrem er en nødvendighed at fortsætte i “det høje gear”. Resultatet er at en større og større udskillelse af stresshormoner med alle de negative konsekvenser som nævnt i ovenstående. De fysiske virkninger kan også resultere i psykiske påvirkninger som depressionslignende tilstande og følelsen af angst, foruden de lettere tilstande som rastløsshed, irritabilitet, vredesudbrud og magtesløsshed.

“Okay okay”, tænker du måske, “men nu er jeg jo ikke løbet ud foran en bil for at redde et lille barn!” Det var også bare et eksempel. For de fleste af os er den stressudløsende begivenhed mindre dramatisk, men til gengæld meget ofte vedvarende. Underbemanding på arbejdet, tidspress, for mange opgaver, et job der “presser os” til at gøre noget vi ikke kan stå inde for, konstant usikkerhed i forhold til fx fyringsrunder eller leveringsforventninger eller “bare” en konstant belastning uden pause fx at arbejde hele tiden. Eller også kan det være konstante og virkelig usikre eller meget urolige forhold i dit privatliv. Pointen er at der sker det samme i kroppen. Nøjagtig det samme. Det er i længden som direkte gift, lige ind i kroppen, lavet af kroppen selv. Og det sker måske op til 8-16 timer dagligt i 5-7 dage om ugen. Hele året.

Og nu ved vi at vejen ud af det ville være scenarie 1, nemlig den lange bustur sammen med den forstående søster hen til de trykke barndomsminder. Bortset fra at busturen skal være virkelig, virkelig lang, jo længere tid til nervesystem har været i den aktiverede tilstand. Desværre fortsætter de fleste bare. Også under en sygemelding. For man skulle jo nødig virke svag. … Men hvad nu hvis du virkelig forstod at stress sidder i kroppen og der kun er én vej til at få det ud af kroppen: hvile, ikke-aktivitet og rolige, støttende omgivelser.

Hvis du er seriøs omkring din stress, din krop, dit hovede og din sundhed, så er det vigtigt at du finder en kropsorienteret terapeut der bruger kroppen og sansningen til at forløse den energi der er ophobet i nervesystemet. Det kan fx være en terapeut der anvender Somatic Experiencing®. Og gerne én der kan guide dig til helbredende aktiviteter og rammer, hvis du skulle være sygemeldt med stress. Først da finder din krop igen tilbage til den helbredende indre balance.