Corona og stress

Hvordan undgår jeg at blive (mere) stresset i al denne omvæltning, som corona virussen foresager?

Det er virkelig svært for rigtig mange for tiden. Og vi kan have det svært på alle mulige områder. Nogle har mistet deres indtægt, nogle er overbebyrdede pga. børnepasning og arbejde, nogle er isolerede, nogle er udfordrede på deres helbred og atter nogle er bekymrede for deres nærmeste. Alle er ramte på den ene eller anden måde. 

Men mine tanker går naturligt til dem jeg ved allerede er max udfordrede på hverdagen, nemlig de stressramte og stresssygemeldte, og særligt dem der lige pludselig skal tage sig af meget mere end de kan magte; usikkerhed og børnepasning. 

De fleste stresssygemeldte har nemlig et lidt forbudt tidspunkt på dagen; det øjeblik hvor de har afleveret børnene i skole og institutioner, og kan ånde lettet op. Endelig fred og ro. Og det udnytter de fleste ved først og fremmest at hvile sig. Det kan næsten føles skamfuldt, at nyde så meget at børnene er væk. Men der skal ikke mere til end en weekend eller en juleferie, før stressramte ved hvor vigtigt det er at de får denne ro og pause, også fra deres elskede børn. 

Men så kom coronaen, og så blev der gjort en ende på det. Rigtig mange mærker stressniveauet stige og måske også magtesløsheden tage til, selvom alle nok lige nu gør alt hvad de kan og magter for at få det til at fungere.

Jeg sad selv og læste nogle inspirerende indlæg på Facebook fra Mille Bruun Sjøgren og Thea Mikkelsen som har haft erfaringer med hjemmeskoling. Jeg kan virkelig anbefale alle med børn hjemme, at læse dem! Et af nøgleordene hos begge var planlægning og struktur.  Det kunne jeg sagtens relatere til, og så tænkte jeg at det da i grunden minder ret meget om det jeg sender mine akut-stressramte hjem med: Et dagsskema. 

Alle med skolebørn har sikkert allerede lagt et skema for børnenes skoledag, så hvad er nyheden her? Nyheden er den er at jeg også vil anbefale alle stressramte at lægge et skema for deres egen dag. Også selvom du føler at du er kommet ud af den periode, hvor du havde behov for det. Skemaet skal selvfølgelig matche dit barns skoleskema. Og læg også et skema for jer alle sammen, også selvom det ikke er et skolebarn du har. Dit skema skal starte med at du står op om morgenen, og går i seng om aftenen. Og du skal ikke lægge et skema fordi du skal lave mere eller fordi du skal op til tiden. Det er vigtigt at forstå.

Dagsskema for at minimere valg

Dagsskemaet skal indføres for at genoprette neurologiske ubalancer og forstyrrelser i hjernen. Det gøres ved at indføre struktur og forudsigelighed. En stressramt hjerne og krop er nemlig ikke kun overbebyrdet af stressorer udefra, overvældelse sker også på et indre plan i form af uforløst højstress.

Et skema skal minimere antallet af valg i dagligdagen. En stresset hjerne er ude af stand til at træffe valg. Derfor skal enhver indre “forhandling” minimeres. Struktur, forudsigelighed og rytme, er med til at skabe ro i hjerne, krop og nervesystem.

Hvis du har gået i behandling hos mig, har du måske allerede fået vejledningen i at lave et dagsskema. Hvis ikke er du velkommen til at kontakte mig på telefon*. Et dagsskema skal altså også indeholde de ting, der er svære at få indført når det hele bare kører. Det er derfor også pauser, hvile, gåtur /gående meditation, kropslige reguleringsøvelser, mad, osv. Husk også at tænke hviledage ind, selvom det kan give sig selv i disse tider med karantæne. Men det kan ligesåvel være at tiden bliver fyldt med for mange gøremål i hjemmet. 

Du skal altså tænke over hvordan du giver dig selv så meget ro som muligt. Husk at du først og fremmest skal tage hånd om dig selv, for at du kan tage hånd om andre. Det er altså vigtigere at du kommer igennem denne periode med så lidt stress og så meget overskud som muligt, end at dine børn får den perfekte hjemmepasning eller hjemmeskole. Du skal med andre ord springe over hvor gærdet er allerlavest! 

At give sig selv ro i børnepasning kan fx indebære at sætte noget på TV’et eller iPad, give børnene besked om at du hviler indtil uret ringer (sæt et ur). Læg dig fx på sofaen ved siden af dem, tag en øjenpude på eller et tørklæde over hovedet og ørepropper i. Børnene skal have høretelefoner på. Det kan også være at et familiemedlem kan tage over og lave højtlæsning over FaceTime i en halv times tid, mens du hviler eller laver øvelser ind ved siden af. 

Du kan med fordel henvise børnene til dit og deres skema. Så kan de se at nu skal du lave noget, og så er du tilbage med matematikhjælp om fx 30 minutter. 

Du kan også skærme dig selv når I går ud. Hvis I har en have er det let. Ellers så tænk på at tage hen et sted hvor i kan blive. Gerne i et veldefineret område. Så skal du ikke hele tiden orientere dig mod nye indtryk. Det kan også være at I bare går den samme rute hver dag, så I alle ved hvor i skal hen. 

Selvom I er hjemmegående. Måske to forældre. Så tænk alligevel på at gøre det hele så let som muligt. Onlineshopping af dagligvare er stadig en god ide. Men i det hele taget er god planlægning omkring indkøb rigtig godt. Husk på at hvis du er eller lige har været sygemeldt med stress, så skal du skånes så meget du/I overhovedet kan. Også selvom der kan være lidt feriestemning over denne tid. 

Jo bedre du har det, des mere kan du være nærværende for dine børn. Hvis du bruger alle dine ressoucer på at være med dem hele tiden, så bliver det let kvantitet frem for kvalitet.

Og det skriver jeg vel vidende at børn i forskellige aldre, selvfølgelig har forskellige behov. Men prøv alligevel at se hvordan du kan implementere ovenstående, lige gyldigt hvor gammelt dit/dine børn er.

Og selvom du ikke har børn, så gælder det samme for dig i et eventuelt samliv med en partner. 

Også mere stress uden børn 

For denne tid giver mere stress for – jeg tror godt jeg kan sige – ALLE. Grunden til det er, at vi befinder os i en ny situation, der hele tiden kræver at vi orienterer os. Det der sker, er at vores overlevelsessystem går igang. Det er vores autonome nervesystem der uvildigt reagerer på denne omvæltning i vores samfund og hverdag. Vores overlevelsessystem har forskellige faser, som kan aktiveres. Det sker helt ubevidst. Det første der sker er, at vi registrerer noget der potentielt kunne være en fare, og lige i kølvandet på denne reaktion kommer der en indledende orientering

Det kunne ske relativt hurtigt. Der er måske noget der rasler mod mit vindue en mørk aften. Det første der sker er så, at noget i mig stopper op, måske holder jeg vejret, og uden at tænke orienterer jeg mig. Husker måske, at det er en stormfuld nat, og træet står relativt tæt på mit vindue. Måske tjekker jeg det, og snart er jeg tilbage i det jeg lavede før, selvom jeg kan føle at mit hjerte pumper, men snart normaliserer mit åndedræt sig.

Vores overlevelsessystem fra vores autonome nervesystem giver os altså en lille stressreaktion. Ikke meget, men nok til at vi lige trækker skuldrene op, stikker hovedet frem, spærre øjnene op og orienterer os, uden vi overhovedet når at tænke over det. Når det er sket og vi fx har opdaget at det bare er en gren mod ruden, så lægger stressreaktionen sig igen. Stressen bliver forløst, og vi kommer tilbage i en afslappende tilstand. 

Men i den nuværende situation med corona fortsætter denne reaktion bare. Vi kan ikke rigtig blive færdige med at orientere os. Medierne viser nyheder hele døgnet rundt, og vi har svært ved at få fornemmelsen af at “nu ved vi hvad der sker”. Det vil sige, at denne stressreaktion vedbliver at være i kroppen og når aldrig en forløsning, og vi når aldrig tilbage til den afslappende tilstand. 

Afslut din orientering

Derfor er det vigtigt at du selv foretager en form for afslutning af din orientering, fordi ellers så holder du stressen “ved lige” i din krop og hjerne. Det vil være en god idé at begrænse din nyhedssøgning til fx 1 – 2 gange om dagen. Jeg siger ikke du slet ikke skal gøre det, for det er på en måde en naturlig del af den situation vi alle står i lige nu. Men gør det måske kun i 20-30 minutter, formiddag og tidlig aften. 

Det kan også være behjælpeligt at gøre dig klart, hvad du har behov for at vide. Noget af det vigtigste kan være at være opdateret på hvor længe skolerne er lukkede, hvornår erhvervslivet starter igen, hvor mange vi må samles, hvilke foranstaltninger vi skal tage når vi går ud, osv. Det kan også være en god idé at være opdateret hvis vi begynder at føle os syge, skal vi ringe eller ikke ringe?, og hvornår? Når du gør det klart for dig selv hvad der er vigtigt at vide, er der mindre risiko for at du begynder at læse alle mulige teorier om hvordan corona kan helbredes eller om Storbritanniens coronastrategi. Bare nogle eksempler. Husk at du gerne vil gøre orienteringen så kort og effektiv som mulig, så du kan føle at du har “gjort dit job” og afslutte, lægge det fra dig og gå videre med din dag. 

Hvis du ikke orker at læse eller følge med, er det også helt ok, men for nogle kan det alligevel virker utrygt. Her kan du overveje om du i stedet kan få din information fra din partner eller andet familiemedlem eller venner. Ring til nogen, gerne så du samtidig kan se deres ansigter. Og aftal måske at du ringer hver dag, for at få at vide hvad der sker nu.

Det kan nemlig være rigtig krævende for stressede hjerner pludselig at skulle følge med i nyhederne. Rigtig mange kan ikke. Og selvom man kan, kan man måske mærke en øget træthed eller muskelspændinger. Det kan jeg ihverfald selv mærke. 

Bevæg og sans din krop

Når du så er færdig med at søge information, er du nødt til at afstå fra informationssøgning og give dig i kast med aktiviteter, der kan give en forløsning. Du skal genetablere en rolig tilstande i dit nervesystem, og det indebærer aktiviteter, der giver dig mulighed for at føle, at du har masser af tid og hvor du føler en sikkerhed.

Det hjælper i denne proces at være opmærksom / fornemme de små tegn på at noget i dig søger en bevægelse, give kroppen mulighed for at omorganisere sig. Lyt til impulserne fra din krop. Bevæg øjnene langsomt, kig rundt i rummet, hvilket også ville fjerne dine øjne fra skærmen. Med andre ord skal du foretage en orientering i her og nu. Smil, snak, mærk latter, se på ansigter. Måske foretage et videoopkald, hvis du er alene eller bare har brug for et andet smilende ansigt.

Og så er der alle de gode øvelser, som du har stiftet bekendtskab med, hvis du har været i behandling hos mig. Jeg skriver dem her for at genopfriske, husk at det kræver en personlig indføring i øvelserne. Det kan jeg også give dig over et videoopkald. 

Husk at alle øvelserne skal udføres langsomt og med stor opmærksomhed. Hold pause efter hver øvelse og mærk hvad der sker i din krop. Her er de:

  1. Skubbe væk med armene
  2. Skubbe ud til siderne med armene
  3. “Englevinger” med armene
  4. “Sparke” med benene. Et bed ad gangen.
  5. Roterer i anklerne
  6. Stampe i gulvet
  7. Lad øjnene “vandre” rundt i rummet – så langsomt som en snegl
  8. Lad øjnene hvile på noget de godt kan lide at kigge på 
  9. Du kan også lave den gående meditation, som du kan finde en guidning af på min podcast

Så opsummerende kunne man sige, at denne tid kalder på struktur, regelmæssighed og minimering af valg. Især hvis man allerede har stress i sit system og vil undgå at blive mere stresset i denne periode. 

Vi kan også aktivere stressen ved at skulle orienterer os om situationen hele tiden, og her er det vigtigt at opnå en form for afslutning i orienteringen. At afslutte en orientering kræver at man giver sin krop lidt ekstra opmærksomhed, sanser det indre landskab og giver kroppen lov til at bevæge sig roligt og føle sig tryg.

Hvis du har lyst til at stifte mere bekendtskab med disse greb vi kan gøre i forhold til vores nervesystem, så er du velkommen til at booke en konsultation hos mig. Lige pt er det on-line. Hvis du gerne vil have endnu mere viden og redskaber til rehabilitering efter stress, så holder jeg et opladningsophold for stressramte. Hvis ikke det bliver til maj, så bliver det på en andet tidspunkt. Snart. 

Kilder:

Claesson, Bodil (2014), Pigen der hoppede ud af sin krop.

Levine, P.A. (2006), Helbredelse af traumer – En banebrydende metode til at gendanne kroppens visdom.

Levine, P.A. (2012), Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære.

Prætorius, N.U. (2007), Stress – Det moderne traume.

Træningsmanualen fra Somatic Experiencing©-uddannelsen.

*Jeg giver lige nu særligt halvtimeskonsultationer til 400 kr. hvor du bl.a. kan få vejledning til et skema og få den tilsendt efterfølgende. 

Kender du de tre søjler i stressbehandlingen?

Hvis din stressrehabilitering skal lykkes, er det vigtigt at den står på tre søjler:

  • Viden
  • Terapi
  • Adfærd

Rigtig mange er ikke klar over dette, og kommer måske kun til at stå på én søjle, eller to. Det giver desværre rigtig stor risiko for, at stressbehandlingen enten ikke lykkedes, tager meget lang tid eller at, der kommer hurtige tilbagefald af stress. 

Herunder vil jeg forklare de tre søjlers indhold. 

Viden

Viden er simpelthen viden om hvad stress er, hvad der er sket i dit nervesystem og hvordan du får rehabiliteret din stresstilstand. 

Det deler jeg op i viden på tre planer:

  • din indre stresstilstand
  • dig i samklang med omgivelserne
  • omgivelsernes påvirkning

Din indre stresstilstand er vigtig at få klarlagt og forstået, for at du ved hvad der lige nu sker i dit nervesystem og hvorfor det er vigtigt at rehabilitere.

Dig i samklang med omgivelserne kan synligere hvordan dine omgivelser kan påvirke og aktivere dit nervesystem, men også hvor og hvordan du måske bliver unødigt aktiveret.

Omgivelsernes påvirkning er vigtigt, fordi man også er nød til at forholde sig til om man i har befundet sig i usunde miljøer. Man kan nemlig ikke forvente at komme sig over stress, hvis man går direkte tilbage i det usunde miljø. Arbejde, som privat. 

Terapi

Terapien er vigtigt fordi det er her man opnår evnen til at skifte tilstande i nervesystemet, forløse ophobet stress og traumer, samt får nye, bevidste som ubevidste handlemåder indlært i krop og nervesystem. Jeg anvender psykoterapi med afsæt i primært Somatic Experiencing og andre kropsligt forankrede psykoterapeutiske tilgange.

Hvor den første søjle Viden er en mental praksis, så er Terapi en kropslig sansende praksis. Det betyder at man gennem terapien lærer sin krop og nervesystem at kende indefra. Sansning eller kropsfornemmele er derfor afgørende. Hvordan reagerer mit nervesystem egentlig på at gå ind på mit arbejde? Hvilke signaler giver min krop lige før jeg bliver overvældet? Hvordan føles min angst hvis jeg gør sådan? 

Jo større sikkerhed vi føler i egen krop, des lettere bliver det at rehabilitere stress. Omvendt ved vi også fra videnskaben at, stress giver større usikkerhed i krop og nervesystem. Så at genetablere en grundlæggende kropslig sikkerhed er afgørende. Da vi nu også ved at kroppen påvirker tankerne – og ikke omvendt – vil negative tanker og tankemylder følge de forandringer der skabes i kroppen. Og med tiden vil de blive mindre påtrængende og lettere at håndtere. 

Adfærd

Adfærd er en rammesætning af dit liv i din rehabiliteringsperiode. Hvordan understøtter du bedst rehabilitering i døgnets 24 timer. Hvad er godt at foretage sig og hvad bør man sortere fra. I hvor lang tid skal denne rehabilitering foregår, og hvordan planlægges transitionen fra rehabilitering til normal hverdag igen? Der kan være tale om planer, skemaer, tidsrammer og andet. En rehabilitering kan involvere en sygemelding, men behøves ikke at gøre det. Det er dit nervesystems tilstand der afgør det. 

Adfærd kan også være små kropslige øvelser, som kan være gode at foretage i løbet af dagen. Bestemte bevægelser med arme og ben. Brug af fx bolde eller andre genstande. Gående meditationer, eller kropssansninger med afsæt i mentale tilstande. 

Kilder:

De Tre Søjler er tilvejebragt på baggrund af min egen erfaring, og på baggrund af følgende litteratur m.m.

Levine, P.A. (2012), Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære.

Levine, P.A. (2017), Traume og hukommelse – en praktisk vejledning i at forstå og arbejde med traumatiske erindringer – hjerne og krop i en søgen efter den levende fortid.

Matzau, M., (2009), Stresscoaching – coaching i grænselandet.

Nhất Hạnh, T. (1975) The Miracle of Mindfulness.

Prætorius, N.U. (2007), Stress – Det moderne traume.

Sigel, D., (2016), Mindsight.

Van der Kolk , B. (2019) , Kroppen holder regnskab.

Weeke, U.R., (2018), At danse med nervesystemet.

Forlæng stresssygemeldingen – 9 nyttige råd til dig som professionel

Ingen patienter / syge borgere, intet arbejde. Og ingen er lettere at fastholde i en sygelig tilstand, end stressramte. Derfor er der her en række nyttige råd til dig som læge, sagsbehandler eller anden myndighed / behandler, så du sikrer dig at stressramte forbliver stressede.

  1. Undgå øjenkontakt med patienten / borgeren :

Øjenkontakt, smil og imødekommenhed aktiverer Social Engagement System, som kan virke beroligende og afstressende. Det vil du gerne undgå. Så kig derfor KUN i journalen. Eventuelt – hvis du trænger til at bevæge øjnene – kan du kigge på uret, måske både på vægen og dit armbåndsur. Sådan signalerer du også at patienten / borgeren er ganske alene i deres miserable tilstand, og det forstærker stressen hos dem. Det bedste er hvis du bruger et it-system til journalbehandling, så kan du nemlig med jævne mellemrum trykke på nogle knapper, og afbryde patienten med udsagn som “Dumme it-system!”.

2) Vær fortravlet, hurtig eller aller bedst, stresset :

Den letteste måde at nedregulere stress hos andre, er ved en rolig tilstedeværelse. Derfor er det vigtigt at du hele tiden bevæger dig som om du har meget travlt. Er der en korridor du skal gå ned ad, så gør det så hurtigt og stresset som muligt. Har du nogle sko der larmer, er det godt. Når du sidder ned kan du vippe med foden eller banke fingrene ned i bordet. På den måde signalerer du, at din tidsramme er vigtigere en patienten / borgerens velbefindende. 

3) Peg stressproblematikken hen på personen :

Ignorer enhver videnskabelig undersøgelse, der viser at stramme tidsrammer, udefinerbare opgaver, dårlig ledelse, larmende arbejdsforhold (som storrumskontorer) m.m. fører til stress. Informer for Guds skyld derfor ikke patienten / borgeren om det. Spørg istedet ind til personlige forhold. Alle vil kunne finde et eller andet i privaten, for at undskylde den pinefulde tilstand de befinder sig i. Hvis stress gøres personligt, så øger du chancen for at patienten / borgeren vil føle sig alene, nedtrykt og senere udvikle depression. 

4) Vejled om stressende aktiviteter :

Intet er mere effektivt end at vedblive at udsætte patienten / borgeren for stress. Opfordre til hurtige gåture, motion, hård træning, sundhedskurer, socialisering og masser af aktivitet. Det aktiverer sympaticus og udskiller stresshormoner i stor stil. Dermed bliver rehabilitering forhalet, måske endda umulig. Du kan skræmme patienten / borgeren, ved at sige at de ikke må blive inaktivere, lade og lande på sofaen. De fleste vil gå derfra med en forestilling om at en sofa er noget man aldrig kan komme op af, når først man er landet der. Ha ha ha ha ha…..

5) Re-traumatiser ! …. igen og igen :

Studier af hjernen har vist at hver gang vi fortæller om en stressende begivenhed, så reagerer hjernen og nervesystem nøjagtig som om det skete lige nu. Hver gang du spørger ind til stressen og lader patienten / borgeren fortælle så detaljeret og så lang tid som muligt, udsætter du dem altså for nøjagtig det samme stress igen og igen. Du kan være sikker på at det også vil påvirke dem resten af dagen og mange gange i flere dage efter. Det er en rigtig god måde at vedholde patienten / borgeren i en stresstilstand. 

6) Jo hurtigere igang igen, jo hurtigere tilbage i en ny sygemelding :

Hvis ikke den stressramte rehabiliteres helt, men sendes tilbage i arbejde for hurtigt, så er der større chance for at du snart vil se dem igen med en ny stresssygemelding. Du kan derfor referere til forældede undersøgelser med sætninger som “Jo hurtigere du kommer igang igen, des bedre”. Disse undersøgelser viser ganske vist ikke noget specifikt om stress og om det gælder for alvorligt stressbelastede mennesker, men det behøves du ikke at forholde dig til. 

7) Væk en skyldfølelse :

Du kan sige “Nu er der gået lang tid” eller “Har du lært at sige fra, så du ikke bliver så hurtigt stresset?” “Hvad har du lært af din stress?” Det ville selvfølgelig være mest relevant at spørge hvad arbejdspladsen har lært, men det er ikke dit ærinde at skabe gode arbejdsforhold for andre. I stedet skal du fokusere på skyld og skam. Skyld og skam er vigtig for at blive holdt i en indre stress. Skam er en dorsal vagus stimulering og fører til nedlukning af patienten / borgerens fysiske system og heraf følgende depressive tilstande.

8) Skab usikkerhed; anvend din magt :

Hvis der er noget der ikke er godt for stressramte, så er det usikkerhed. Tru dem på deres eksistensgrundlag. Tag over hovedet, mad på bordet. Det er jo dig der lige nu har magten over deres liv, deres evne til at blive raske og over deres økonomiske situation. Så tit som muligt skal du sige at “Sygedagpenge jo kun er en midlertidig ydelse”, selvom det er en sandhed med modifikationer. Worst case scenario er for mange: Dagpenge. Men de færreste har nok ikke kalkuleret med, at være på kontanthjælpsydelse, da de optog huslån m.m. Man kan vel altid få sygedagpenge? NEJ ! Nu er loven heldigvis lavet sådan, at man kan presse syge og uarbejdsdygtige mest muligt og fratage dem sygedagpenge selvom de stadig er syge. Og selvom sygedagpengeloven rummer muligheder for forlængelse i op til 134 uger, skal du ikke belyse den mulighed. Det vil skabe for meget ro og sikkerhed hos en stressramt. Så tru med ressourceforløb, arbejdsprøvning, praktik osv. Sig også gerne til dem, at du ikke vurderer at de vil blive arbejdsdygtige indenfor to et halvt år. Ja, det er lang tid, men sig det med en fasthed og gerne en smule nedladenhed. På den måde kan du spare kommunen for penge, og presse den stressramt økonomisk mest muligt. Du vil på den måde sikre dig at patienten / borgeren ikke bare forbliver stresset, men også at arbejdet genoptages allerede i en stresset tilstand. Det er perfekt.

9) Brug dehumanisering :

Ignorer den kendsgerning at overfor dig sidder et menneske, der indtil for ganske nylig var helt velfungerende, en velanset kollega, en elsket ven, en der bagte kage til møderne eller en der  lavede regnskaberne i foreningen. Prøv at se bort fra at dette menneske har lagt utrolig meget liv og tid i at blive en dygtig ingeniør, jurist, pædagog, forsker eller sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde. Se dem istedet som en af den store mængde af uarbejdsdygtige snyltere, der tilsyneladende ikke gider at bidrage til samfundet mere. Du kan fx stille spørgsmål som “Hvad vil du med dit liv?” Disse mennesker har sikkert ikke andet end en stor hungrende lyst for at leve et helt normalt liv med interesser i og udenfor arbejdet. Du kan også med fordel sige “Det er vigtigt at du snart får oparbejdet din arbejdsevne, så du kan blive fuldt arbejdsdygtig igen.” Det giver ingen mening, det ved jeg. Alle mennesker er arbejdsdygtige og har gode arbejdsevner, med mindre de er syge. Vi havde ikke behov for at opøve en arbejdsevne da vi første gang fik et fritidsjob, eller da vi arbejdede hele sommerferien efter gymnasiet eller da vi med stolthed fik vores første rigtige fuldtidsjob. Men du skal ignorere, at du har med et menneske at gøre, og istedet tale nedladende og give indtryk af at de har mistet noget ganske fundamentalt for at være et ligeværdigt medlem af samfundet: Nemlig deres arbejdsevne. Jo mere du sætter tvivl i dem om deres værd som mennekser, des mere vil det blive deres virkelighed. De vil derfor fuldkommen miste orienteringen og troen på dem selv, samt en bedring af deres tilstand. Du sår med andre ord et frø til en dyb spaltning og grundlæggende tvivl hos dette menneske. Det var et trick, der i sin tid virkede rigtig godt overfor de tyske jøder, og den danske sociallovgivning muliggør heldigvis en lignende dehumanisering af uarbejdsdygtige mennesker i det danske samfund. Man kan med fordel studere Victor Klemperers dagbøger, for at forfine sit dehumaniserende sprogbrug. 

PS. Alle eksempler er afprøvet i den virkelige virklighed, og har vist øjeblikkelig forværring hos de udsatte mennesker.  

Du kan læse meget mere om stress her på bloggen og min hjemmeside Behandlingafstress.nu

Kilder:

Klemperer, V. (2010), LTI – lingua Tertii Imperii : Det Tredje Riges sprog : en filologs notesbog.

Levine, P.A. (2012), Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære.

Levine, P.A. (2017), Traume og hukommelse – en praktisk vejledning i at forstå og arbejde med traumatiske erindringer – hjerne og krop i en søgen efter den levende fortid.

Matzau, M., (2009), Stresscoaching – coaching i grænselandet.

Prætorius, N.U. (2007), Stress – Det moderne traume.

Prætorius, N.U. (2018), Opgør med fremmedgørelse og stress i arbejdslivet fra Professionelle samtaler og empatiske relationer af Joan Lythje Andersen, Majse Lind, Rikke Amalie Agergaard Jensen & Anette Grønning m.fl.

Van der Kolk , B. (2014) ,The body keeps the score : Brain, Mind, and Body in the Healing of Trauma.

Den nødvendige selvomsorg eller “Jeg er ikke sådan én der bare kan ligge på sofaen og lave ingenting”

For mange af os er det næsten umuligt eller i hvert fald har vi det rigtig svært ved selvomsorg.

Den nødvendige selvomsorg er netop nødvendig i rehabilitering fra stress. Mange af os har dog rigtig svært ved selvomsorg. Det er der mange årsager til.

Jeg tror at én af årsagerne ligger i at vi i hele samfundet de sidste 15-20 år har været næsten sygeligt optaget af hvad vi kunne udrette og opnå hvis blot vi havde en “vilje af stål”, “en kampgejst”, “gåpåmod”, turde træde “ud af komfortzonen”, var en “fighter” og en “kriger”. Vi har fået at vide at vi skal “gøre noget” for at holde os sunde, raske og slanke, og at “Et godt liv skal man kæmpe for”. Nu har stort set al TV-underholdning udviklet sig til rene konkurrencer om snart sagt hvad som helst !

Vores kollektive mentalitet er blevet hjernevasket til altid at skulle være i kamp. Med hinanden og med os selv. Selv politikerne anskuer vores nation som i en kontinuerlig kamp og konkurrence med andre lande. “Vi skal være de bedste”…i skolen eller sygehusvæsnet, til opfindelse eller hvad ved jeg !?!

Jeg ved dog at kamp er en direkte konsekvens af et alarmeret nervesystem. Når vi føler at freden er blevet obstrueret og at vi nu er truet. Derfor skal vi kæmpe. … Intet under at vi på individplan oplever at være under konstant stress og at vi stort set ikke kan give os lov til at slappe af og blot yde omsorg for os selv.

En anden årsag kan findes i vores indbyggede overlevelsesmønstrer. Som børn overlever vi ved hjælp af vores forældre. Derfor indretter vi vores adfærd helt ubevidst sådan at vi (det meste af tiden) kan være sikre på at få vores forældres kærlighed. Måske har vi lært at det rigtige er at udrette noget. “Hvad har du lavet i dag?” “Du har vel ikke bare tænkt dig at ligge der hele dagen?” “Din søster laver simpelthen ingen ting, hun er så doven”. Eller måske har vi hørt vores forældre tale dårligt om folk der har en doven eller ikke aktiv adfærd. I værste fald har det måske været en søskende, og du har på et indre ubevidst plan taget en beslutning om ikke at være doven. Hele tiden at være den dygtige. Den der gør noget. Den der får gode karakterer eller selv kan sørge for “brød på bordet”.

Så før vi siger sætningen:

“Jeg er ikke sådan én der bare kan ligge på sofaen og lave ingenting”

så er det måske værd at undersøge om det nu er en endegyldig sandhed, eller om det er noget vi har overtaget fra den altdominerende samfundstænkning eller måske er det vores tidligere barne-jeg der opfandt dette selvbillede, for at sikre sig vores forældres kærlighed og for ikke at blive udstødt af flokken.

Èn ting er ihverfald sand; vi bliver nødt til at kultivere vores selvomsorg i vor rehabilitering. Vi skal simpelthen passes, som vi ville passe et lille ulykkeligt spædbarn. Det er opskriften på at få ro i nervesystemet. Det er sådan vi skifter fra kamp/flugt, til hvile og ro. Det er det mest nødvendige at gøre når man har stress.

Du er velkommen til at læse mere om stress og behandling af stress på min hjemmeside: www.lindaclodpraestholm.com

Derfor skal du have behandling af din stress

Skal stress behandles? Og kan jeg ikke bare gå til læge eller en psykolog? Hvad betyder det at få behandlet sin stress? … Det skal jeg svare dig på her.


Stress SKAL behandles. Men den egentlige behandler er dig selv. Hvis du er stresset er din hjerne og krop dog midlertidigt slået så meget ud af kurs, at du har behov for råd og vejledning udefra.

Dine stresshormoner vil med meget stor sandsyndlighed “overbevise” dig om forkerte strategier, nemlig dem du har benyttet lige ind til dette tidspunkt. Formegentlig noget med at tage dig sammen, “give den en skalle”, “jeg kan ikke stoppe nu”, “bare én uge/dag/time mere”, “man kan sove når man bliver gammel” etc. Disse sætninger var okay ind til et vidst punkt. Føler du dig stresset og søger råd og vejledning – hvilket jeg formoder du gør da du læser dette – så er tiden inde til at anvende en anden strategi.

Stresshormoner skal nemlig ikke konstant være i vores krop i så højt niveau at vi føler os påvirket negativt, som fx søvnbesvær, koncentrationsbesvær, let til tårer, rysten på hænderne, muskelspændinger mm. Det vil over tid nedbryde krop og hjerne og kan føre til meget langvarige eller kroniske men og skader.

Desværre kan man ikke forvente behandling eller vejledning hos hverken læger eller psykologer. Det er der mange årsager til. Min oplevelse har været er der mangler viden om hvad stress egentlig er og hvordan det behandles. Mange er (stadig) af den opfattelse at stress er viljestyret og kan behandles kognitivt (indlæring af nye tankemønstre). Med denne opfattelse ignorerer man den kompleksitet stress rummer. Mange der er ramt af stress når til et punkt, der er langt, langt væk fra den kognitive rækkevide, og det skyldes at de områder i hjernen som dominerer under stress ligger “dybere” i hjernen og har større lighed med et dyrs overlevelsesstrategi.

Man bliver altså nødt til at anvende metoder der kan “fange” disse områder i hjernen. Kender man til disse metoder, kan man også – når nervesystemet er klar til det – arbejde med at forløse oplevelser/følelser/automatiske reaktioner/træthed som ofte kommer i kølvandet på alvorlig stress. Nøjagtig som man ser det hos mennesker der har været udsat for et pludseligt traume.

Men første skridt i behandlingen af stress er at tilrettelægge den strategi lige netop dit nervesystem har brug for for at kunne nedbringe niveauet af stress-hormoner. Der kan endda være tale om her og nu øvelser som har øjeblikkelig virkning. Det kan være øvelser der tages med hjem og som skal udføres på bestemte tidspunkter. Det kan også være at det er relevant at lave en dags- eller ugeplan. Og så kan det til sidst også være et overblik over aktiviteter der enten er gode eller skadelige for et stresset nervesystem.

Det første skridt kan tage noget tid. Succesen ligger i hvor god du er til at overholde den plan, der for mange vil virke helt ulogisk og måske endda skræmmende. Det er godt med en solid støtte i denne periode, fra en uvildig person der har forståelse for hvad du gennemgår. F.eks. en stressbehandler. Det er let at blive slået omkuld og tilbage til stress af dine nærmeste, af arbejdsgiver eller myndigheder.


Næste skridt vil være at identificere de stressore der er i dit liv og som har affødt den tilstand du er i nu. For at bruge en analogi, så har man som stresset drukket af en forurenet kilde. Du kan godt blive rask ved at stoppe med at drikke fra den et stykke tid, men du bliver syg hvis du går tilbage og drikker fra den igen. Så spørgsmålet er: Hvad er der i den kilde? Som stressramt har man måske en idé om hvad der har været skyld i at man bliver ramt af stress, men højest sandsynligt har man også vænnet sig til og normaliseret omstændigheder der reelt er meget usunde. Man har så at sige vænnet sig til den dårlige smag i den forurene kilde. Derfor er det nødvendigt at få hjælp til at identificere de områder der er usunde og som man i fremtiden bør undgå.

Det sidste skridt er at tage fat en lidt dybere opløsning af det aftryk som stressen kan have skabt i dit nervesystem. Det er det der kan forhindre dig i at føle dig “normal” eller som dit gamle jeg. Nogle oplever angst eller angstlignende tilstande, åndenød i bestemte situationer, hjertebanken, spændinger i kroppen, svimmelhed eller smerter bestemte steder i kroppen. Det kan også være undgåelse af bestemte situationer eller en følelse af at man er “lukket ned” eller ude af sig selv. Hvis man oplever tilstande som disse, kan det være meget smertefuldt, invaliderende og pinagtigt. Her er det vigtigt at have en behandler der kan håndtere et nervesystem der på den måde er påvirket. Behandlingen skal ske med rette værktøjer og i roligt tempo, så man ikke igen stresser nervesystemet.

Hvis du søger behandling af stress hos mig, lægger vi en plan sammen, så du kan komme igennem alle trin af behandlingen i det helt rette tempo. I den første del af behandlingen tilbyder jeg hyppige telefon-opfølgninger, så du ikke skal ud af døren og gennemføre en hel time terapi, da dette ofte er for meget i starten. I de kommende faser tager vi det gang for gang.

Mit råd til dig er: Undervurder ikke kraften i at få et andet menneske til hjælpe dig !