Forlæng stresssygemeldingen – 9 nyttige råd til dig som professionel

Ingen patienter / syge borgere, intet arbejde. Og ingen er lettere at fastholde i en sygelig tilstand, end stressramte. Derfor er der her en række nyttige råd til dig som læge, sagsbehandler eller anden myndighed / behandler, så du sikrer dig at stressramte forbliver stressede.

  1. Undgå øjenkontakt med patienten / borgeren :

Øjenkontakt, smil og imødekommenhed aktiverer Social Engagement System, som kan virke beroligende og afstressende. Det vil du gerne undgå. Så kig derfor KUN i journalen. Eventuelt – hvis du trænger til at bevæge øjnene – kan du kigge på uret, måske både på vægen og dit armbåndsur. Sådan signalerer du også at patienten / borgeren er ganske alene i deres miserable tilstand, og det forstærker stressen hos dem. Det bedste er hvis du bruger et it-system til journalbehandling, så kan du nemlig med jævne mellemrum trykke på nogle knapper, og afbryde patienten med udsagn som “Dumme it-system!”.

2) Vær fortravlet, hurtig eller aller bedst, stresset :

Den letteste måde at nedregulere stress hos andre, er ved en rolig tilstedeværelse. Derfor er det vigtigt at du hele tiden bevæger dig som om du har meget travlt. Er der en korridor du skal gå ned ad, så gør det så hurtigt og stresset som muligt. Har du nogle sko der larmer, er det godt. Når du sidder ned kan du vippe med foden eller banke fingrene ned i bordet. På den måde signalerer du, at din tidsramme er vigtigere en patienten / borgerens velbefindende. 

3) Peg stressproblematikken hen på personen :

Ignorer enhver videnskabelig undersøgelse, der viser at stramme tidsrammer, udefinerbare opgaver, dårlig ledelse, larmende arbejdsforhold (som storrumskontorer) m.m. fører til stress. Informer for Guds skyld derfor ikke patienten / borgeren om det. Spørg istedet ind til personlige forhold. Alle vil kunne finde et eller andet i privaten, for at undskylde den pinefulde tilstand de befinder sig i. Hvis stress gøres personligt, så øger du chancen for at patienten / borgeren vil føle sig alene, nedtrykt og senere udvikle depression. 

4) Vejled om stressende aktiviteter :

Intet er mere effektivt end at vedblive at udsætte patienten / borgeren for stress. Opfordre til hurtige gåture, motion, hård træning, sundhedskurer, socialisering og masser af aktivitet. Det aktiverer sympaticus og udskiller stresshormoner i stor stil. Dermed bliver rehabilitering forhalet, måske endda umulig. Du kan skræmme patienten / borgeren, ved at sige at de ikke må blive inaktivere, lade og lande på sofaen. De fleste vil gå derfra med en forestilling om at en sofa er noget man aldrig kan komme op af, når først man er landet der. Ha ha ha ha ha…..

5) Re-traumatiser ! …. igen og igen :

Studier af hjernen har vist at hver gang vi fortæller om en stressende begivenhed, så reagerer hjernen og nervesystem nøjagtig som om det skete lige nu. Hver gang du spørger ind til stressen og lader patienten / borgeren fortælle så detaljeret og så lang tid som muligt, udsætter du dem altså for nøjagtig det samme stress igen og igen. Du kan være sikker på at det også vil påvirke dem resten af dagen og mange gange i flere dage efter. Det er en rigtig god måde at vedholde patienten / borgeren i en stresstilstand. 

6) Jo hurtigere igang igen, jo hurtigere tilbage i en ny sygemelding :

Hvis ikke den stressramte rehabiliteres helt, men sendes tilbage i arbejde for hurtigt, så er der større chance for at du snart vil se dem igen med en ny stresssygemelding. Du kan derfor referere til forældede undersøgelser med sætninger som “Jo hurtigere du kommer igang igen, des bedre”. Disse undersøgelser viser ganske vist ikke noget specifikt om stress og om det gælder for alvorligt stressbelastede mennesker, men det behøves du ikke at forholde dig til. 

7) Væk en skyldfølelse :

Du kan sige “Nu er der gået lang tid” eller “Har du lært at sige fra, så du ikke bliver så hurtigt stresset?” “Hvad har du lært af din stress?” Det ville selvfølgelig være mest relevant at spørge hvad arbejdspladsen har lært, men det er ikke dit ærinde at skabe gode arbejdsforhold for andre. I stedet skal du fokusere på skyld og skam. Skyld og skam er vigtig for at blive holdt i en indre stress. Skam er en dorsal vagus stimulering og fører til nedlukning af patienten / borgerens fysiske system og heraf følgende depressive tilstande.

8) Skab usikkerhed; anvend din magt :

Hvis der er noget der ikke er godt for stressramte, så er det usikkerhed. Tru dem på deres eksistensgrundlag. Tag over hovedet, mad på bordet. Det er jo dig der lige nu har magten over deres liv, deres evne til at blive raske og over deres økonomiske situation. Så tit som muligt skal du sige at “Sygedagpenge jo kun er en midlertidig ydelse”, selvom det er en sandhed med modifikationer. Worst case scenario er for mange: Dagpenge. Men de færreste har nok ikke kalkuleret med, at være på kontanthjælpsydelse, da de optog huslån m.m. Man kan vel altid få sygedagpenge? NEJ ! Nu er loven heldigvis lavet sådan, at man kan presse syge og uarbejdsdygtige mest muligt og fratage dem sygedagpenge selvom de stadig er syge. Og selvom sygedagpengeloven rummer muligheder for forlængelse i op til 134 uger, skal du ikke belyse den mulighed. Det vil skabe for meget ro og sikkerhed hos en stressramt. Så tru med ressourceforløb, arbejdsprøvning, praktik osv. Sig også gerne til dem, at du ikke vurderer at de vil blive arbejdsdygtige indenfor to et halvt år. Ja, det er lang tid, men sig det med en fasthed og gerne en smule nedladenhed. På den måde kan du spare kommunen for penge, og presse den stressramt økonomisk mest muligt. Du vil på den måde sikre dig at patienten / borgeren ikke bare forbliver stresset, men også at arbejdet genoptages allerede i en stresset tilstand. Det er perfekt.

9) Brug dehumanisering :

Ignorer den kendsgerning at overfor dig sidder et menneske, der indtil for ganske nylig var helt velfungerende, en velanset kollega, en elsket ven, en der bagte kage til møderne eller en der  lavede regnskaberne i foreningen. Prøv at se bort fra at dette menneske har lagt utrolig meget liv og tid i at blive en dygtig ingeniør, jurist, pædagog, forsker eller sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde. Se dem istedet som en af den store mængde af uarbejdsdygtige snyltere, der tilsyneladende ikke gider at bidrage til samfundet mere. Du kan fx stille spørgsmål som “Hvad vil du med dit liv?” Disse mennesker har sikkert ikke andet end en stor hungrende lyst for at leve et helt normalt liv med interesser i og udenfor arbejdet. Du kan også med fordel sige “Det er vigtigt at du snart får oparbejdet din arbejdsevne, så du kan blive fuldt arbejdsdygtig igen.” Det giver ingen mening, det ved jeg. Alle mennesker er arbejdsdygtige og har gode arbejdsevner, med mindre de er syge. Vi havde ikke behov for at opøve en arbejdsevne da vi første gang fik et fritidsjob, eller da vi arbejdede hele sommerferien efter gymnasiet eller da vi med stolthed fik vores første rigtige fuldtidsjob. Men du skal ignorere, at du har med et menneske at gøre, og istedet tale nedladende og give indtryk af at de har mistet noget ganske fundamentalt for at være et ligeværdigt medlem af samfundet: Nemlig deres arbejdsevne. Jo mere du sætter tvivl i dem om deres værd som mennekser, des mere vil det blive deres virkelighed. De vil derfor fuldkommen miste orienteringen og troen på dem selv, samt en bedring af deres tilstand. Du sår med andre ord et frø til en dyb spaltning og grundlæggende tvivl hos dette menneske. Det var et trick, der i sin tid virkede rigtig godt overfor de tyske jøder, og den danske sociallovgivning muliggør heldigvis en lignende dehumanisering af uarbejdsdygtige mennesker i det danske samfund. Man kan med fordel studere Victor Klemperers dagbøger, for at forfine sit dehumaniserende sprogbrug. 

PS. Alle eksempler er afprøvet i den virkelige virklighed, og har vist øjeblikkelig forværring hos de udsatte mennesker.  

Du kan læse meget mere om stress her på bloggen og min hjemmeside Behandlingafstress.nu

Kilder:

Klemperer, V. (2010), LTI – lingua Tertii Imperii : Det Tredje Riges sprog : en filologs notesbog.

Levine, P.A. (2012), Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære.

Levine, P.A. (2017), Traume og hukommelse – en praktisk vejledning i at forstå og arbejde med traumatiske erindringer – hjerne og krop i en søgen efter den levende fortid.

Matzau, M., (2009), Stresscoaching – coaching i grænselandet.

Prætorius, N.U. (2007), Stress – Det moderne traume.

Prætorius, N.U. (2018), Opgør med fremmedgørelse og stress i arbejdslivet fra Professionelle samtaler og empatiske relationer af Joan Lythje Andersen, Majse Lind, Rikke Amalie Agergaard Jensen & Anette Grønning m.fl.

Van der Kolk , B. (2014) ,The body keeps the score : Brain, Mind, and Body in the Healing of Trauma.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *