Stress sidder altid i kroppen, som i ALTID !

Forleden dag spiste jeg frokost med en person jeg holder meget af. På et tidpunkt i vores samtale, hvor vi kom vidt omkring, sagde han følgende:

“Ja…stressen har jo nok på en eller anden måde sat sig i min krop.”

Jeg gik i stå… Sagde han virkelig det? Langsomt kiggede jeg op fra min frokost, bed mig selv i tungen for ikke at lyde belærende, og måtte så fortælle ham sandheden om stress, nemlig at den altid sidder i kroppen. Som i ALTID.

Og mens jeg forklarede gik det op for mig at den gængse forestilling blandt “almindelig” mennesker stadig er at stress er noget der sker i vores hovede. Og i denne sammenhæng også at det er de sårbare og sensitive personer, der bliver stressede. Dem der ikke er robuste. (Ja, det der stod i dit stillingsopslag at du skulle være ! … og så er du jo selv uden om at du blev stresset. Ikke !) Og næste skridt er så at vi skammer os og bliver flove hvis vi så endelig rammes af stress. Derfor undertrykker vi stresssignalerne så meget og så lang tid som muligt. Og hvis vi skulle blive så uheldige at blive sygemeldte med stress, så leger vi for alt i verden at det bare er en helt almindelig hverdag og gør alle de helt almindelig ting. Som fitness. Familiesammenkomster. Løbeture. Afholde arrangementer i foreningen. Bage kage. Deltagelse i arbejdsweekender. Hovedrengøring. Omplantning af haven. Måske lede efter et nyt arbejde. Osv. Osv.… For vi er ikke svage, sensitive eller syge i hovedet, vel !!!

Stop lige en halv. Vi starter lige HELT forfra. STRESS SIDDER I KROPPEN ! Og stress er en helt naturlig, nødvendig og SUND virkning af en stor eller pludselig belastning. Lad os fx sige at du står og venter på bussen, og pludselig ser du et lille barn sætte i løb ud på vejen efter en bold. Men du ser også en bil komme med god fart, mod barnet og bolden. Hvad sker der? Din krop reagerer helt af sig selv, og før du ved af det står du på det modsatte fortorv med barn og bold i armene og ser bilen suse forbi. Nu kan du slet ikke mærker de rygsmerter du havde før og du havde også helt glemt at du havde en fod der var forstuvet. Dit hjerte hamrer og du lægger mærker til at de øjne er spærret op. Inde under din hud er der lige sket en næsten mirakuløst biologisk skifte i hele din krop. Dit nervesystem er af sig selv skiftet fra at være i en en rolig tilstand (parasympaticus) til en aktiveret tilstand (sympaticus). Skiftet i nervesystemet medfører bl.a. at kroppen helt af sig selv laver en “opgaveprioritering” fx af hvor blodet skal løbe til, hvordan lungerne skal opføre sig, hvor hurtigt hjertet skal slå, hvordan øjnene skal se, hvordan dine organer skal opføre sig, hvordan dine muskler skal spænde og afslappe og hvordan huden skal være og føles. Der sker helt af sig selv. Derudover medfører det en kaskade af øjeblikkelige hormonelle forandringer bl.a. på baggrund af udskillelse af store mængder adrenalin og kortisol. Det er stresshormoner, som har til formål at få dig til at yde dit ypperste, med stor fokus, kraft og udholdenhed.

Nu sker der det at du får afleveret barnet trygt til sine forældre, din bus kommer og snart sidder du helt stile i bussen og kigger ud ad vinduet. Men du er langt fra rolig. Dit hjerte hamrer stadig, din vejtrækning er både dyb og hurtig. Du føler dig årvågen og på en måde kniv skarp. Hverken rolig eller afslappet på den døsige måde. … Lad os nu forestille os 2 mulige scenarier. Lidt ligesom de seje børnebøger man læste da man var barn:

  1. Den lange bustur:

Du er så heldig at du skal køre i bus i lang tid. Du skal ud på landet og besøge din bedstemor. Og ved næste stoppested stiger din søster på bussen, for I skal afsted sammen. Hun lægger mærker til at dine hænder ryster og du fortæller hvorfor. At du var blevet nødt til at løbe ud foran en bil og redde et lille barn. Din søster giver dig et knus og siger at det var godt at der ikke skete hverken dig eller barnet noget. Og lige på det tidspunkt går det rigtig op for dig at du netop har reddet et barns liv. Og at I begge har det godt. Der kommer en dyb indånding fra dig og uden du rigtig forstår hvorfor, kommer du til at græde med hovedet på din søsters skulder. Det er egentlig meget rart og efterfølgende ryster dine hænder ikke mere. Efterhånden som I kommer længere ud på landet falder du endnu mere til ro, bliver næsten søvnig. Dit hjerte slår ikke mere hurtigt og vejrtrækningen er normal. Snart drejer I om hjørner på steder der minder dig om barndommen, fuglefløjt trænger ind gennem larmen ved stoppestederne og pludselig føles alting trygt og sikkert. Du bliver helt rørt. Livet er både sårbart, forunderligt og smukt. Din søster og dig får nogle rigtig gode timer i selskab med din bedstemor, det hele føles rart og trygt. Og når I skal hjem igen føles episoden med barnet og bilen langt væk, og du falder i søvn med en behagelig fornemmelse af at have haft en smuk og meningsfuld dag.

  1. Direkte til møde:

Du var faktisk allerde lidt forsinket og det planlagte møde på arbejdet starter snart. Der er kø ind gennem byen, og du beslutter dig for at skrive en mail til din kollega for at informere om din eventuelle forsinkelse. Da du åbner mailen ser du at dine kollegaer har mailet sammen omkring mødet. Udkastet er blevet ændret. Du bliver nødt til at orientere dig om ændringerne. Du skal også skrive at du er forsinket. Det er et meget vigtigt møde. Dine hænder ryster mens du læser de ændringerne som kollegaerne har lavet. Det ser ikke godt ud at komme for sent, tænker du, og så med rystende hænder og uforberedt. Det er pludselig svært at trække vejret. Din hals har snøret sig sammen. For sent ankommer du til mødet. Løber ind. Du føler dig stadig kniv skarp i hovedet, dog med lette spændinger i skulderen. Men så begynder de vigtige samtaler, og snart mærker du ikke rigtig din krop. Du er bare kun i dine tanker og de kører lyn hurtigt. Og sådan fortsætter dagen, og aftenen. Alt på højeste blus. Du fortæller gerne morgenens historie. Ja, det ryger nærmest ud af dig og du har svært ved at holde op med at tale. Det kører bare. Men det fortsætter også lang tid efter du er gået i seng, faktisk det meste af natten. Og når du endelig skal op igen næste morgen er tankerne ikke så kniv skarpe mere. Og da du skal med bussen igen, giver det et sæt i dig hver gang du ser et lille barn på fortorvet.

De to forskellige scenarier indeholder mange symbolikker og betydninger. Overordnet kan man sige at i scenarie 1 får nervesystemet lov til at vende tilbage til den afslappende tilstand, og dermed får din krop også mulighed for at udskille alle stresshormonerne og vende tilbage til normal-tilstanden. Det er meget vigtigt for vores velbefindende, da vores sundhed beror på at vi har et nervesystem og en hormon-balance der er i en normal tilstand det meste af tiden. Ellers vil det gå ud over vores evne til at heale sygdomme fx kroppens evne til at slå kræftceller ihjel – som er en helt naturlig funktion i kroppen, men som dæmpes under stress. Det kan også resultere i fx kronisk forhøjet blodtryk og kolesteroltal, og over længere tid også resultere i sukkersyge, hukommelsesbesvær, kroniske søvnproblemer, stofskifte lidelser, vægtøgning, kronisk betændelstilstande, allergier og udefinerbare smerter m.m.

I scenarie 2 forsætter dit nervesystem med at være aktiveret. Kroppen bliver ved med at udskille stresshormoner. Efter blot kort tid begynder kroppen at mærke de modsatte effekter af de gevinster stress-hormonerne giver på den korte bane. Søvnproblemer, kort lunte, dårlig hukommelse. På et tidspunkt vil vores indre biologiske tilstand prøve at “overbevise” os om at vi ikke “bare kan slappe af”, at vi ikke “bare kan lave ingen ting” eller at det ligefrem er en nødvendighed at fortsætte i “det høje gear”. Resultatet er at en større og større udskillelse af stresshormoner med alle de negative konsekvenser som nævnt i ovenstående. De fysiske virkninger kan også resultere i psykiske påvirkninger som depressionslignende tilstande og følelsen af angst, foruden de lettere tilstande som rastløsshed, irritabilitet, vredesudbrud og magtesløsshed.

“Okay okay”, tænker du måske, “men nu er jeg jo ikke løbet ud foran en bil for at redde et lille barn!” Det var også bare et eksempel. For de fleste af os er den stressudløsende begivenhed mindre dramatisk, men til gengæld meget ofte vedvarende. Underbemanding på arbejdet, tidspress, for mange opgaver, et job der “presser os” til at gøre noget vi ikke kan stå inde for, konstant usikkerhed i forhold til fx fyringsrunder eller leveringsforventninger eller “bare” en konstant belastning uden pause fx at arbejde hele tiden. Eller også kan det være konstante og virkelig usikre eller meget urolige forhold i dit privatliv. Pointen er at der sker det samme i kroppen. Nøjagtig det samme. Det er i længden som direkte gift, lige ind i kroppen, lavet af kroppen selv. Og det sker måske op til 8-16 timer dagligt i 5-7 dage om ugen. Hele året.

Og nu ved vi at vejen ud af det ville være scenarie 1, nemlig den lange bustur sammen med den forstående søster hen til de trykke barndomsminder. Bortset fra at busturen skal være virkelig, virkelig lang, jo længere tid til nervesystem har været i den aktiverede tilstand. Desværre fortsætter de fleste bare. Også under en sygemelding. For man skulle jo nødig virke svag. … Men hvad nu hvis du virkelig forstod at stress sidder i kroppen og der kun er én vej til at få det ud af kroppen: hvile, ikke-aktivitet og rolige, støttende omgivelser.

Hvis du er seriøs omkring din stress, din krop, dit hovede og din sundhed, så er det vigtigt at du finder en kropsorienteret terapeut der bruger kroppen og sansningen til at forløse den energi der er ophobet i nervesystemet. Det kan fx være en terapeut der anvender Somatic Experiencing®. Og gerne én der kan guide dig til helbredende aktiviteter og rammer, hvis du skulle være sygemeldt med stress. Først da finder din krop igen tilbage til den helbredende indre balance.

One thought on “Stress sidder altid i kroppen, som i ALTID !”

  1. Så rigtigt det hele. Netop forløsningen af den kæmpemæssige kropsfrustration, som kommer pga. et overbelastet nervesystem, er så tvingende nødvendig. Jeg anede ikke hvordan, jeg skulle gøre netop det, da jeg var på mit højeste med stress. Jeg kunne formulere, at jeg havde brug for en ventil for at komme af med noget, der var ved at koge helt over kropsligt, men der stoppede min viden og mit sprog. Først da jeg fik en sygemelding og senere fandt frem til Helle Dueholm, som netop har ekspertise i somatic experience, begyndte det hele at give mening, og jeg fik endelig den hjælp, jeg havde så hårdt brug for. Det er en kæmpe misforståelse og fordom, at stress er en mental tilstand. Det kom så gevaldigt bag på mig, hvor fysisk en ting, stress er, og for mit vedkommende betød det søvnløshed, tics ved øjnene og konstant svimmelhed i et halvt år, træææææthed, nældefeber, hukommelsesbesvær, ekstrem lyd- og lysfølsomhed. Stress er noget scary shit og ikke for tøsedrenge;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *