Den store misforståelse

Min største fejltagelse i det jeg nu omtaler som “mit eget stress-forløb” var, at tro at stress er noget du selv kan styre om du vil være eller få, og at det er bestemte typer/personligheder der får stress.

Havde jeg vidst hvad jeg ved nu havde jeg stoppet noget før. Det er helt sikkert!

For stress er ikke noget du bare kan vælge ikke at være eller som du kan tage et kursus i ikke at blive! “Jamen….!…..”; tænker du nok: “Jeg har da lige læst i søndagsavisen/damebladet/på Facebook at man bare skal meditere / transendere / gå en tur / dyrke motion / spise sundt / sove / etc., så kan man undgå stress.“

Hmmm, det er meget frustrerende at der er så meget misforståelse om stress på markedet. Og ja, vær opmærksom på at det er et marked (!) og de fleste vil gerne sælge dig den bedste kur. Nøjagtig ligesom slanke og fitnessindustrien.

Desværre er der bare ikke ret mange der adresserer de udefra kommende faktorer for stress. Og desværre er der ikke mange der forstår at skelne mellem forebyggelse og behandling. Du sælger ikke meget “stress-coaching” med et budskab der fx siger “Mindre arbejdsmængde” eller “færre højkomplekse opgaver”.

For faktum er at man i forebyggelsen bliver nødsaget til at tale om eksterne faktorer. Det er simpelthen ikke nok at tro at du med lidt meditation eller motion kan modstå alverdens press fra enorme mængder eller uoverkommeligt arbejde, psykisk skadelige arbejdsvilkår, ufattelige mængder af information og informationsstrømme og dertil høje krav til performans i din fritid.

Det er et menneskeligt grundvilkår at reagere neurobiologisk på på sådanne miljøpåvirkninger. Jo mere og jo længere tid, des værre. Det er ikke for at male fanden på væggen eller at “diagnostisere” alle med stress, men det er rent faktisk et faktum at det påvirker os. Og flere mennesker er mere ramt end deres selvopfattelse siger dem. Det kan man let observere når man kender de små, men klare tegn og når man selv har oplevet stress i svær grad.

Er man først blevet ramt af stress bliver man nødt til for en stund at skrue gevaldigt ned for det der stresser, som ofte er eksterne, ydre påvirkninger. Derefter begynder den egentlige behandling. Det er to forskellige indsatsområder, og den ene ting kan ikke ske uden den anden. Du kan ikke blive ved med at befinde dig i et giftigt miljø og tro at du ved at tage noget “vidundermedicin” kan blive rask. Det bliver du ikke hvis du bliver ved med at indtage gift.

Men først og fremmest kommer den første svære erkendelse, nemlig: “Jeg er blevet ramt af stress”. En erkendelse der for manges vedkommende ville blive meget lettere hvis myter og misforståelser blev manet i jorden, og vi fik en forståelse for at ‘visse påvirkninger giver visse reaktioner’. Det er helt naturligt og menneskeligt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *